Traditionen tro gør vi omkring årsskiftet status for besætningen og året, der er gået. Det vil vi også gøre for 2016.

Endnu et år er gået – 366 dage med limousiner. De allerfleste dage har været gode og dejlige, men der har desværre også været dage med bekymringer og fortvivlelse.

13 kalve kom til verden i besætningen i 2016 – 7 tyrekalve og 6 kviekalve – så ligelig en fordeling af tyre og kvier har vi ikke tidligere haft. De fleste kælvninger var lette uden hjælp, kun en enkelt måtte have seriøs hjælp, da kalven satte sig fast i krydset under kælvningen. Det var en tyrekalv på 60 kilo! Vi klarede det selv, uden dyrlæge.

Fødselsvægtene for kalvene har svinget fra 32 til 60 kilo. Vi har i de foregående år fra tid til anden fået temmelig store kalve, men i 2016 har kalvene, med førnævnte undtagelse, været mere moderate. Vi har tidligere fået at vide, at vi generelt fodrer for godt – det gør vi nok stadig – men vi er i løbet af 2016 begyndt at give ekstra protein til de drægtige dyr de sidste 6-8 uger før kælvning så vidt som det var muligt, da proteinmangel siges at give store kalve. Siden vi er begyndt med proteintilskuddet har vi ikke fået ekstra store kalve, så det tyder på, at der er noget om snakken. Siden skiftet har de fleste kalve i øvrigt været født før termin, og at de har været super kvikke som nyfødte. Vi vil derfor fortsætte praksis med tildeling af ekstra protein i den sidste del af drægtigheden.

Forårets bedste tyrekalv var ubetinget kalven Milo (efter Slågård Ingmar) – han startede medio december i forsøg på Aalestrup Avlsstation. I efteråret kom der også en rigtigt supertyr, nemlig kalven Mads (efter Appart). Hvis nogle kviekalve skal fremhæves, så må det nok være Minna (efter Engkjer Get It) og Mika (efter Appart).

Kælvningerne – uanset årstid – foregår på stald hos os. Det ser vi en række fordele ved, blandt andet i forhold til øremærkning, vejning og tidlig prægning af kalven. Ulempen er dog forhøjet risiko for navlebetændelse hos de nyfødte kalve. Også her lader det til, at vi nu har fundet en måde at undgå alvorlig navlebetændelse. Metoden ser ud til at være udvidet brug af jodsprit på navlen. Tidligere har vi kun brugt at jodbehandle navlestedet på den nyfødte kalv én gang, men nu jodbehandler vi én gang om dagen i tre dage. Siden vi har gjort dette, har der ikke været tilfælde af alvorlig navlebetændelse. I praksis suges nogle få milliliter jodsprit op i en engangssprøjte, da det er lettest at fordele på navlestedet via en engangssprøjte. (En lille sprayflaske var måske det helt ideelle – vi er i hvert fald på udkig efter en sådan).

Rigtigt mange gange har vi glædet os over de fire kvægbørster, som vi i foråret 2016 satte op på steder, hvor vi tænkte at de kunne gøre særlig gavn. Vi kan konstatere, at dyrene bruger dem flittigt og med fornøjelse. Vi kan med tilfredshed konstatere, at dyrene er rigtigt flotte i pelsen. Det er meget begrænset hvad der har været af hudproblemer siden dyrene har fået mulighed for at børste sig selv. De få tilfælde af pletter/sår, der har været, fortrinsvis på utilgængelige steder, har kunnet behandles med vores universal hudmiddel, som er zinksalve (den til babynumser).

For at blive ved teknikken, så har vi nu haft vores Heatime anlæg i næsten 1½ år. Vi er glade for det og vil bestemt ikke undvære det. Anlægget giver dog langt fra alarm på alle dyr i brunst, men ved også at sammenholde systemets rå data for aktivitet med de gængse observationer på dyrene fås god hjælp til at inseminere på det optimale tidspunkt. Vi kan konstatere, at insemineringerne i 2016 er lykkedes rigtig godt. Kun en enkelt ko, som havde haft en alvorlig børbetændelse, ville ikke blive drægtig, så hun skal slagtes.

Det værste i 2016 var ubetinget da kvien Lise i juli måned blev uhelbredeligt syg og til sidst måtte aflives. Det var 12 forfærdelige dage, særligt de sidste dage i forløbet, hvor det bare gik nedad bakke for kvien, og hvor vi nåede at komme under offentligt tilsyn på grund af mistanke om smitsom leukose i besætningen. Forløbet med de mange dyrlægebesøg mv. samt til sidst aflivning og obduktion er beskrevet andet sted på hjemmesiden. Vi håber aldrig nogensinde at skulle opleve noget sådant igen.

Når man ser bort fra tilfældet Lise så var dyrlægen heldigvis kun på besøg få gange i løbet af 2016 til afhorninger og til nogle småting.

Vi håber på et 2017 hvor alting bare vil lykkes med vores limousiner. Succesfulde insemineringer, lette kælvninger, masser af trivsel og sundhed. Fire køer skal sendes til slagtning inden længe – det kommer til at hæve besætningens avlsmæssige niveau ganske markant. Snart er vi derhenne hvor vi udelukkende har dyr med rigtigt gode afstamninger.

GODT NYTÅR til alle, som følger med i begivenhederne på Balløjgården. Til jer som selv har kødkvæg: Vi håber, at I vil få succes med jeres dyr og med alt hvad I foretager jer i 2017.