Man slipper desværre ikke for skuffelser undervejs, når man har med dyr at gøre. Men det er så ikke altid, at man snakker højt om de øv-ting, som man oplever. Vil nu fortælle om to nedslående opdagelser fra den seneste tid.

Skuffelse nummer et handler om tyrekalven Mads – en superdejlig kalv fra november måned. Ham var vi begyndt at tænke store tanker om, herunder at vi nok ville prøve at sælge ham som foldtyr. Men det har vi nu slået ud af hovedet igen, da det gik op for os, at Mads kun har een sten i pungen. Lidt tilfældigt at vi kom til at mærke efter. Og vi har mærket på ham flere gange. Men der er altså kun een sten. Og så skal han selvfølgelig ikke sælges til avl. Det er første gang vi oplever sådan et tilfælde her hos os. Hvor almindelig den mangel er ved vi ikke. Formodentlig forholdsvis almindelig. Om stenen måske stadig kan nå at komme på plads, eller om løbet er kørt, ved vi heller ikke.

Skuffelse nummer to står kvien Ling for. Hun viste brunst i dag – ca. 8 uger efter sidste inseminering. Øv, for pokker. Vi var ellers så glade for, at hun var drægtig ved tyren Bavardage. Vi kunne inseminere hende igen med det samme, men så vil hun kælve udenfor vores efterårssæson. Vi har derfor besluttet at lade hende få fred i nogle måneder, så hun i stedet kan følges med dem, som skal kælve i forårssæsonen.