Normalt lukker man dyr ud når det bliver forår. Her har vi gjort det stikmodsatte. De seks drægtige dyr, som har kunne gå ud og ind hele vinteren, blev taget på stald den dag, hvor klovbeskæreren var her, og har ikke været ude siden. Deres mark skal nemlig pløjes, og den nye mark skal ikke tages i brug før hen i maj måned. De seks dyr skal i øvrigt også kælve først, inden de får lov til at komme ud igen. De seks er nu alle også blevet klippet, da de havde det rigtig varmt.