Nyheder 2013

 

Følg med i nyhederne på Balløjgården...

 

Vi fortæller både nyt på enkeltdyrsniveau: f.eks. insemineringer, kælvninger, vejninger og slagtninger.

 

... og nyt på besætningsniveau, f.eks. nye indeksberegninger, ind- og udlukning af dyr, bjærgning af foder og andet der vedrører hele besætningen.

 

Vil du i stedet læse Susannes mere detaljerede skriverier om livet med limousiner, så klik på Limo-bloggen.

 

31. december 2013

Godt nytår til hjemmesidens mange læsere - på gensyn i 2014.

 

30. december 2013

Alle dyrene har været på vægten som en del af vores nytårsritual. De 29 dyr, som besætningen tæller lige nu, vejede tilsammen 14.866 kg.

 

29. december 2013

"Året dængse" er nu udnævnt - se hvem det blev ved at læse indlægget "Årets dængse" på limo-bloggen.

 

Hende her blev årets dængse - se på bloggen hvem det er

 

29. december 2013

På bloggen kan du læse et status-indlæg om året 2013 på Balløjgården - dvs. hele 2013 kogt ned til en overskuelig tekst. Indlægget på limo-bloggen hedder "Året der gik - 2013".

 

22. december 2013

Glædelig jul til alle læsere af hjemmesiden!

 

22. december 2013

Tyren Julian (efter Thy Sullivan) blev vejet i dag, og 200 dages vægten blev beregnet til 327 kg.

 

21. december 2013

Brev fra Dansk Limousine Forening om tyrene Jussi (efter Urville) og Jon P (efter Gustav P), der ud fra deres afstamning vurderes interessante at afprøve på Aalestrup.

 

16. december 2013

Koen Gry er insemineret med Atle

 

11. december 2013

Lille Ida - en dejlig Atle-kvie - er nu præcis 200 dage gammel.
Hun blev i dag vejet til 257 kilo. Med den vægt, som er lidt under gennemsnittet for kviekalve i den alder, kan vi fortsat godt kalde hende "Lille Ida".

 

5. december 2013

Junker afhentet og kørt til Aalestrup.

Vi tror og håber, at han vil klare sig godt.

 

4. december 2013

Tyren Junker klippet igen, så nu er han klar at komme til afprøvning på Aalestrup. Var lige ude til en hurtig fotografering også, selvom han ikke var helt ren og præsentabel. Blev desuden vejet, så 200 dages vægten kunne beregnes - den blev 363 kg.

Junker - 191 dage gammel og klar til afgang til Aalestrup

 

4. december 2013

Lille Jakoba er nu fire dage gammel. Her er det første civiliserede billede af hende:

 

30. november 2013

Kvien Ghita nedkom med en 41 kilos kviekalv efter David P.

Kalven har fået navnet: Jakoba.

 

Det var årets sidste kælvning. Vi opnåede således i 2013 at få i alt 13 kalve - 5 kvier og 8 tyrekalve - på 12 kælvninger. Gns. kælvningsinterval iflg. nyeste udskrift er 363 dage, vel at mærke med 100 % inseminering. Det bliver vist svært for os at forbedre os på lige netop det punkt.

 

27. november 2013

Koen Cecille insemineret (igen) med Engkjaer Get It

 

24. november 2013

Tyren Hjalmer fik vasket det værste snavs af fødderne og var derefter ude til fotografering i eftermiddagssolen.

 

 

Balløjgårdens Hjalmer (18 måneder gammel) søger et nyt hjem med nye køer, som han kan løbe. Han har løbet fire hos os, så vi ved, at han er frugtbar.

 

Hjalmer er en meget højstillet og elegant tyr, der er individafprøvet med rigtig godt resultat, i særdeleshed mht. vækst. Ligeledes meget højt kåret. Desuden er han eksemplarisk mht. temperament. 

 

Ring for at høre nærmere eller for at aftale besøg.

 

24. november 2013

Køerne Frauke og Gry insemineret med Atle

 

20. november 2013

Tyrekalven Jannik (efter Baunebo Frey) nåede i dag de 200 dage. Han blev vejet til 316 kg, hvilket er godt og vel middel for racens tyrekalve.

 

18. november 2013

Resultaterne af salmonellablodprøverne kom i dag. For alle otte dyr, som blev prøvet, var resultatet "0" - det var jo heldigt nok -
(se opdatering d. 8. november).

 

Her er link til gældende Salmonella-lovgivning

 

14. november 2013

Koen Ella insemineret med Engkjaer Get It.

 

9. november 2013

Den søde kalv Ivan rundede 200 dage for nogle uger siden, men det var først i dag, at vi fik ham vejet. Den korrigerede 200 dages vægt blev helt præcis 300 kg, hvilket er lige under middel for racen. Ivan ser ellers ud af en hel masse, men det må være optisk bedrag, pga. hans meget korte ben.

 

9. november 2013

Indlægget "Drengestreger gav våde og kolde fødder"kan læses på Limo-bloggen

 

8. november 2013

Tyrene Jussi og Jas blev begge afhornet af dyrlægen i dag.

 

8. november 2013

Der er taget salmonellablodprøver i besætningen for at opfylde kravet om niveaugivende prøver. Dette er nødvendigt iht. salmonellalovgivningen, der trådte i kraft i sommers. Uden godkendte prøver kan Junker ikke komme til afprøvning på Aalestrup.

Junker og 7 andre dyr måtte lægge hale til dyrlægens kanyler.

 

7. november 2013

Der er taget vævsprøve af Balløjgårdens Junker med henblik på forældreskabsbestemmelse. Den test skal også være i orden før indsættelse på Aalestrup.

 

7. november 2013

Koen Cecille insemineret med Engkjaer Get It.

 

6. november 2013

Vi har fået besked om, at avlsudvalget ønsker tyren Balløjgårdens Junker indsat til afprøvning på Aalestrup Avlsstation.

 

4. november 2013

Koen Frauke insemineret med Atle.

 

4. november 2013

Køerne Cecille, Ella, Evita og Gry blev forundersøgt af inseminøren. De tre var helt normale, og de kan derfor fint løbes, når de kommer i brunst.

Men det blev desværre konstateret, at Evitas bør har fået en sammenvoksning til bughinden, så det går ikke at avle mere på hende.

Inseminørens konstatering mht. Evita forklarer os samtidig hvorfor hun blev så syg efter at hun havde fået tvillingerne. Der må næsten være sket en bristning i børen, selvom dyrlægen dengang forsikrede os om det modsatte.

 

30. oktober 2013

Forårskalvene - Ivan, Jannik, Ida, Julian og Jarl - er taget på stald - uden mødre!

Løbekvien Henriette er også taget ind.

 

29. oktober 2013

Dansk Limousine Forening udviser interesse for to af tyrekalvene. Kalven Junker skal besigtiges en af de kommende dage, da han skønnes at være et godt emne til afprøvning på Aalestrup.

 

20. oktober 2013

Det måtte jo ske før eller siden, at vi mistede en ko. Men hvorfor skulle det lige være Bertha, som var en vores bedste køer?

Trods dyrlægebehandling tidligere på dagen, døde hun til aften. Sygdomsbilledet var noget uklart, så dødsårsagen er derfor ikke entydig. Koen blev behandlet for trommesyge, men der var andet end det. Fagfolk har talt om både tarmslyng men også om botulisme pga. udtalt lammelse i svælget (kunne ikke synke).

Kalven Junker (ca. 5 mdr. gammel) er nu desværre moderløs.

 

16. oktober 2013

Et helt nyt menupunkt på hjemmesiden er blevet oprettet. Se mere på Links og downloadmateriale

 

16. oktober 2013

Tyrekalven Hother er i dag præcis 365 dage gammel
og trykker 547 kg på vægten.

 

7. oktober 2013

Kvien Henriette rundede de 365 dage i sidste uge.
Hun er i dag blevet vejet og årsvægten er beregnet til 377 kg, hvilket ikke er specielt imponerende.

 

2. oktober 2013

Endnu et erfaringsindlæg på Limo-bloggen - denne gang med titlen: Godt der findes DNA-test når tvivl om forældreskab skal udryddes.

 

28. september 2013

Et erfaringsindlæg om kalvediarre kan læses på Limo-bloggen.

 

26. september 2013

Så blev det afgang for tyren Hartwig - hans sidste "måltid" blev et stort æble fra haven. Ham Hartwig elskede bare æbler.

 

24. september 2013

Dansk Limousine Forening udviser interesse for tyrekalven Jannik (efter Baunebo Frey). Kalven er måske interessant at individafprøve.

Kalven har da også udviklet sig rigtig pænt - vi vil veje ham snarest for at finde ud af, om han er på den gode side af vægtkravet.

 

24. september 2013

Koen Cecille fik sin femte (tyre)kalv i dag - en 50 kilos tyrekalv efter Atle. Havde kalven bare vendt rigtigt, så var den smuttet ud bare sådan, men den var baglæns, så der skulle hjælp til.
Kalven har fået navnet Balløjgårdens Jas.

 

Søde Jas - ca. 18 timer gammel - meget velslikket og "lækker"...

 

15. september 2013

Tre oldgamle genbrugslåger er blevet udskiftet med helt nye låger. Det kan du læse mere om Limo-bloggen.

 

De små kalve fandt hurtigt ud af at bruge gennemgangen i denne nye låge

 

 

7. september 2013

Farvel til tyren Hannibal, som blev hentet i dag og skal slagtes i morgen.

Hannibal (efter Thy Sullivan) - en slagtekalv man godt kan være bare lidt stolt af

 

7. september 2013

Koen Ella nedkom tidlig morgen med en stor og velnæret tyrekalv efter Urville. Kalven vejede 55 kg og har fået navnet Balløjgårdens Jussi.

  

Mor Ella med Balløjgårdens Jussi få timer efter veloverstået fødsel

 

6. september 2013

3. slæt kløvergræs blev bjærget i dag. Der blev 25 wrapballer ud af det. Så nu er "spisekammeret" fyldt godt op med græs til vinteren.

 

1. september 2013

Kvien Gry fik en velnæret tyrekalv i dag. Kalven vejede 49 kg og har fået navnet Balløjgårdens Jon P. Kalven er sandsynligvis efter Risvang Gustav P. (skal testes).

Gry havde gode og kraftige veer og fødte kalven med noget besvær men uden hjælp. Vi skulle lige til at juble over den nyfødte kalv, så skød hun desværre også livet ud. Dyrlægen har nu fikset hende og både mor og barn har det godt. Det er første gang vi har prøvet den komplikation.

 

Balløjgårdens Jon P - få timer gammel - i gang med at fordøje sit første måltid

 

28. august 2013

Tyren Harro (efter Ulys MN) fylder et år i næste uge. I dag blev han vejet, og den korrigerede årsvægt blev 559 kg.

Harro sælges som foldtyr (han er en sikker kvietyr). Harro har en meget spændende afstamning, et fantastisk temperament, er finlemmet og kødfuld. Harro er trækvant, forældreskabsbestemt og har ring i næsen.

 

24. august 2013

Læs indlægget på bloggen om vores eksperiment med en gammel grisehytte. Indlægget hedder "Hytte-kalve"

 

 

17. august 2013

Koen Frauke fik en kviekalv efter Vesterhaab David P i nat. Kalven, som vejede 47 kg, ser ud til at være polled. Kalven har fået navnet Balløjgårdens Johanne P.

 

Johanne P ca. 1/2 døgn gammel - ser sandelig bister ud...

 

17. august 2013

Det har været en træls uge med Evita og tvillingerne. Det kan du læse om på Limo-bloggen.

 

12. august 2013

Hurra, koen Evita har fået tvillinger efter Risvang Gustav P !!
Det blev to kvier, som begge umiddelbart synes at være pollede !!

Vi kalder dem Jing og Juta. De vejede hhv. 37 og 34 kg.

 

Første billede af de nyfødte - bare en time gamle

 

9. august 2013

Koen Bertha er i dag insemineret med den ungtyren Engkjær Get It

 

8. august 2013

5 kalve er i dag blevet afhornet af dyrlægen og har dermed fået nyt "look".

 

6. august 2013

Resultaterne af de to forældreskabsbestemmelser forelå i dag. Højest overraskende havde Hjalmer ikke den far, som vi gik og troede. Hjalmers far er i stedet Appart MN.

Mere end irriterende at opdage, at endnu en insemineringsfejl er begået i vores besætning.

 

4. august 2013

Hannibal på vægten med henblik på beregning af hans årsvægt. Årsvægten blev 635 kg, hvilket er næsten 100 kg over racegennemsnit.

 

1. august 2013

De ser bare så søde ud sammen Hedwig og Hjalmer...

Hedwig er tyregal nu, og vi håber, at de har formået at lave kalv sammen her i nat.

 

1. august 2013

Så er der beregnet nye S-indekser på dyrene igen. Vores besætnings gennemsnitlige S-indeks er lige nu 107.

 

26. juli 2013

Hjalmer har forlystet sig med koen Frida. Hun skulle ellers have været 7 uger drægtig nu, men noget er åbenbart gået galt.

 

24. juli 2013

Der er taget vævsprøver af Hjalmer og Harro og deres respektive mødre med henblik på genetisk forældreskabsbestemmelse. Bare så der ikke er tvivl om noget... Prøverne er taget i ørerne med den nyerhvervede prøvetagningstang og sendt til GenoSkan.

 

24. juli 2013

Et nyt lille indlæg på bloggen: Stegt limousine - nej, det er ikke en madopskrift...

 

18. juli 2013

Hjalmers mor - Bertha - der har været spærret inde siden Hjalmer blev lukket ud - er i dag insemineret med den spændende ungtyr Engkjær Get It.

 

Hjalmer selv har efter alt at dømme fået sin debut som avlstyr i dag. Han har i hvert fald haft meget travlt med koen Carla.

 

Om alt går vel, kan han nå at løbe 2-3 stykker, inden han rejser. Vi vil rigtigt gerne have lidt afkom efter ham.

 

13. juli 2013

31 baller fin wrap af 2. slæt kløvergræs er bjærget.

 

13. juli 2013

Nu hvor Landsskuet er overstået, har Hjalmer fået lov til at komme ud på græs. Det er han meget tilfreds med.

 

13. juli 2013

Hartwig på vægten i anledning af hans et års dag. 488 kg var alt hvad det kunne blive til. Den vægt er bare slet ikke i orden.

 

7. juli 2013

Tyren Hjalmer er i dag blevet solgt.

Handlen blev dog senere annulleret, efter at forældreskabstesten gav tyren en anden far.

 

6. juli 2013

Nu er både folk og fæ hjemkommet fra Landskuet 2013. Det var en god oplevelse - i hvert fald for folk - men vistnok også for fæ.

De to dyr hjembragte hhv. en førsteplads og en andenplads i de respektive hold, så det var en god debut.

Hjalmer, som fik førstepladsen, var efterfølgende med i konkurrence om bedste individafprøvede tyr og bedste yngre limousinetyr, men måtte i begge konkurrencer se sig slået af lidt ældre dyr (ja sådan går det ofte...).

Der var flere, der viste interesse for at købe dyrene, men der blev ikke aftalt nogen handler, mens vi var i Herning.

 

Tyren Balløjgårdens Hjalmer trukket af Susanne - den franske dommer ses med hvid jakke til højre i billedet.

 

3. juli 2013

Tyrene Hjalmer og Harro er nu klar til Landsskuet 2013 i Herning.

 

Mange timer er gået med forskellige former for træning.

  • De nu kan gå rigtig pænt i snor - både forlæns og baglæns og om hjørner...
  • De har fået klippet ben og er blevet intimbarberet... !!
  • De er blevet vasket (skrubbet og skuret) med fin shampoo...

 

Nu håber vi rigtig meget, at de vil opføre sig eksemplarisk også på udebane, og at de vil få en god bedømmelse.

 

Tyrene er i øvrigt til salg. Hjalmer er snart 14 måneder gammel og er således klar til at betjene en flok damer. Harro er 10 måneder, så det varer lige lidt inden han kan tiltræde som avlstyr.

 

 

26. juni 2013

Kvien Harriet P blev insemineret med brugstyren Vesterhaab David P.

 

25. juni 2013

Koen Frigge blev insemineret med brugstyren Atle.

 

24. juni 2013

Gårsdagens tyrekalv, som har fået navnet Balløjgårdens Jarl, og som viste sig at veje voldsomme 61 kg, er efter forskellige former for starthjælp endelig kommet på benene og til mor Elses patter.

 

Balløjgårdens Jarl - 1. døgn gammel

 

23. juni 2013

Koen Karensminde Else har ved dyrlægehjælp (øv!) fået en kæmpe tyrekalv efter Appart MN.

 

7. juni 2013

Koen Frida insemineret med Bakkens Polled Gigolo

 

5. juni 2013

74 minibig baller wrap er bjærget i dag

 

5. juni 2013

To tyre er tilmeldt til Landsskuet i Herning. Det er Hjalmer og Harro, der skal udstilles. Begge tyre er efter Ulys MN.

Det er første gang, at vi skal udstille, så det bliver rigtigt spændende for os.

 

5. juni 2013

Tyrene Balløjgårdens Hjalmer og Balløjgårdens Harro har fået sat ring i deres næser i dag.

 

Balløjgårdens Hjalmer - nu med ring i næsen

 

3. juni 2013

Tyren Balløjgårdens Hjalmer kom i dag hjem fra Aalestrup Avlsstation.

Velkommen hjem Hjalmer

 

3. juni 2013

Koen Cita fik i dag en 46 kilo tung tyrekalv efter Thy Sullivan. Kalven har fået navnet Balløjgårdens Julian.

 

Balløjgårdens Julian ca. et døgn gammel

 

1. juni 2013

Balløjgårdens Hjalmer blev alligevel ikke udtaget som ny ungtyr. Det har ellers været tæt på, men hans U-tal skulle have været højere.

Det betyder, at han i stedet skal sælges som foldtyr. Så mangler du en rolig og eksteriørstærk avlstyr, der kan levere masser af grokraft, så er det nu, at du skal slå til.

 

31. maj 2013

Balløjgårdens Harro er nu annonceret til salg på Dansk Limousine Forenings salgsliste. Han er en meget kødfuld kalv med et super godt temperament: Kalven er født den 4. oktober 2012 og er efter Ulys MN med Klegvanggaard Uranus som morfar.

 

28. maj 2013

Så blev Hjalmers slutopgørelse fra Aalestrup endelig offentliggjort.

1.857 gram daglig tilvækst gav et T-tal på flotte 107

Arealet af rygmusklen under racegennemsnit -> U-tal: 95

Foderudnyttelsen bedre end racegennemsnittet -> FEF-tal: 98

Krydshøjden er målt til 145 cm - dvs højere end racegennemsnit

 

27. maj 2013

Koen Bertha fik i dag sin 6. kalv - igen en tyrekalv. Kalven er efter Thy Sullivan, vejede 54 kg og har fået navnet Balløjgårdens Junker.

 

26. maj 2013

Tyrene Haldor og Herluf er MEGET MODSTRÆBENDE sendt af sted til slagtning. De ville bare ikke læsses.

 

25. maj 2013

De små kalve Ivan og Jannik er nu kommet ud til flokken sammen med deres respektive mødre.

 

25. maj 2013

Koen Carla fik en kviekalv på 38 kg efter Atle. Kalven har fået navnet Balløjgårdens Ida.

 

Balløjgårdens Ida - her ca. 12 timer gammel - er vores første kalv efter Atle

 

22. maj 2013

Slutvægten for vores Hjalmer er nu modtaget.
663 kg ved 365 dage er meget tilfredsstillende.
Tilvækst i forsøgsperioden har været 1857 gram om dagen.
Nu venter vi i spænding på selve slutopgørelsen med de egentlige avlsværdital.

 

21. maj 2013

Efterårskalvene Harro, Henriette og Hother blev så endelig fravænnet. Det var på høje tid. Men der gik ikke mange timer før mødrene stod og brølede på marken, og kalvene i stalden...

 

21. maj 2013

14 hundyr klovbeskåret i dag, så nu er de alle klar til sommeren.

  • De fire kvier kom straks ud
  • Fem køer blev lukket ud for første gang i denne sæson
  • Tre højdrægtige køer blev på stald - skal alle kælve om lidt
  • To køer med små kalve lukkes først ud i weekenden

 

10. maj 2013

Kvierne Gry, Ghita, Hariet P og Hedwig lukket på græs.

 

10. maj 2013

Hedwig på vægten med henblik på beregning af hendes årsvægt. Den blev 452 kg, hvilket er 27 kg over nuværende racegennemsnit.

 

8. maj 2013

Temperamentskemaet for vores Hjalmer er nu modtaget. Han er temperamentsvurderet i alt ni gange under opholdet på Aalestrup. Skalaen går fra 1 (meget rolig) til 9 (meget nervøs). Alle gange er Hjalmer bedømt 2, 3 eller 4. Den seneste vurdering er faktisk 2 ! Det er sådan det skal være!

 

4. maj 2013

Koen Frigge nedkom til morgen med en tyrekalv på 48 kg efter Baunebo Frey. Kalven, som er vores nummer 53, har fået navnet Balløjgårdens Jannik. Kælvningen gik lige efter bogen.

Kalven er både langbenet og skævbenet - det sidste vil rette sig i løbet af få dage eller uger.

 

Jannik ca. 10 timer gammel

 

3. maj 2013

Vi har fået foreløbig besked om at vores Hjalmer (efter Ulys MN) er i kikkerten som måske kommende ungtyr!!
Han er netop blevet kåret med 88 i helhed, og hans tilvækst har været rigtig god. Så nu afventes den snarlige slutopgørelse, som også indbefatter hans foderforbrug og det såkaldte LD-areal (størrelse af den lange rygmuskel).

Hjalmer skal blive på Aalestrup Avlsstation indtil alle resultater foreligger og der er taget stilling til hans fremtid.

 

2. maj 2013

Balløjgårdens Limousine er i dag kommet på Facebook. Hvis du selv er Facebook-bruger og gerne vil følge lidt med i hvad der sker i vores besætning, så må du gerne klikke "synes godt om" vores Facebook-side. På den måde får du automatisk udvalgte nyheder på din egen Facebook-side.

 

1. maj 2013

Et indlæg på bloggen i anledning af 1. maj1. maj = S-dag

 

28. april 2013

Tyrekalven Hother, efter Østergaard Flamme, vejet med henblik på beregning af 200 dages vægten. Den blev 368 kg, hvilket er pænt over gennemsnit for alderen.

 

28. april 2013

Tyrekalvene Haldor og Herluf fylder begge et år i den kommende uge og har derfor været på vægten. Deres korrigerede årsvægte blev 512 og 516kg, hvilket er sløjt. Kiloene sidder dog de rigtige steder, hvilket tilskrives faderen (Thy Sullivan). Mødrene er ikke særligt gode og står reelt begge på udsætterlisten.

 

27. april 2013

Et lille indlæg på bloggen hilser de tocifrede temperaturer velkomne

 

24 april 2013

Der er kommet aktuel vægt på Hjalmer - vores tyr på Aalestrup. Han er nu 344 dage gammel og vejer flotte 616 kg. Da han jo var pænt stor ved indsættelse, må vi konstatere, at vækstkurven nu begynder at flade ud.

 

20. april 2013

Kalven Henriette, efter Ulys MN, er i dag 200 dage. Vægten sagde 276 kg, hvilket er gennemsnitlig størrelse til alderen.

 

7. april 2013

Jubi, så fik vi årets første kalv! 
Frida fik en tyrekalv på 46 kg efter Thy Sullivan. Kalven har fået navnet Ivan - både mor og barn har det godt.

 

Lille Ivan, ca. 3½ time gammel.

En tyrkalv efter Thy Sullivan - den model virker altså bekendt...

 

2. april 2013

Klippemaskine var fremme i påsken.
Se indlægget "Sommerhår" på Limo-bloggen

Kalven Harro - nu med "Sommerhår"...

 

29. marts 2013

Der er nye tilvæksttal på Hjalmer, vores Aalestrup-tyr.

Aktuel vægt: 576 kg (alder 316 dg) 

Tilvækst i forsøgsperioden indtil nu: 1.901 gram om dagen.

Han er fortsat den bedste LIM-tyr på stationen lige nu.

 

20. marts 2013

Tyrkalven Hubert og kvien Gunhild P er sendt til slagtning.

Det var meningen, at Gunhild P skulle indgå i avlen, men da hun tre gange har været drægtig, hvorefter fosteret alligevel gik til grunde, ja, så slap tålmodigheden op. 

 

19. marts 2013

Kalvene Hariet P og Hubert vejet - deres årsvægte efterfølgende beregnet til:

Hariet P: 433 kg (365 dg)

Hubert: 580 kg (365 dg)

 

Kalven Harro er også vejet for at få hans 200 dages vægt beregnet:

Harro: 326 kg (200 dg)

 

16. marts 2013

Glædeligt gensyn med Hjalmer på Aalestrup Avlstation!
Rolig og kælen som da han blev sendt afsted, og tilvæksten er blandt de bedste for limousiner pt. Flere viste seriøs interesse for at købe ham, når afprøvningen er slut.

 

 

15. marts 2013

I morgen skal vi til "åbent hus" Aalestrup Avlsstation. Vi glæder os til at møde mange limousineinteresserede folk på stationen, og så glæder vi os rigtig meget til at gense vores tyr Hjalmer deroppe.

 

14. marts 2013

Køerne Frida og Frigge er taget på stald. Frida skal kælve om ca. tre uger.

 

13. marts 2013

Kalvene Hartwig og Hannibal er endelig blevet vænnet fra.
Specielt Hannibals mor Frauke er helt ude af den over adskillelsen.

 

2. marts 2013

Tyrekalven Hannibals 200 dages vægt er beregnet ud fra dagens vejning: flotte 388 kg, hvilket er langt, langt over racegennemsnit.

 

28. februar 2013

Der er fremkommet nye data på Hjalmer, vores Aalestrup-tyr.

Vejning ved 288 dage: 516 kg.

Tilvækst i forsøgsperioden indtil nu: 1794 gram om dagen.

Så han er en af de bedste LIM-tyre på stationen lige nu.

 

27. februar 2013

Nyt indlæg på bloggen - et tilbageblik på februar måned.
Indlægget hedder: Utålmodig efter forår

 

19. februar 2013

Niels Sarnov fra radiostatioen Globus Guld har været forbi med sin båndoptager i dag for at lave et lille indslag om os og vores limousiner til "Landliv i Syddanmark". Indslaget bringes nu på søndag et sted mellem kl. 18 og 19.

 

16. februar 2013

Vi har kigget på mulige navne med "I" eller "J" til de nye kalve..., og vi har nu vores egen lille liste klar til den første kalv kommer i begyndelsen af april.

Bruttolisten fra "Familiestyrelsen", hvor vi henter vores inspiration, er meget lang, men de allerfleste navne er for udenlandske eller på anden vis upassende.

 

16. februar 2013

Koen Frigge har længe haft en stor, stilket og grim vorte på en patte. Har viklet to husholdningselastikker stramt om ved vortens fod og forventer at vorten falder af om nogle uger. Tricket er sikkert ikke kendt af alle og gives derfor videre.

 

15. februar 2013

Man skal passe på med at glæde sig for tidligt: Gunhild P kunne alligevel ikke holde på den drægtighed, som ellers helt sikkert var blevet etableret.
I dag - 31 dage efter sidste inseminering - var Gunhild P atter i brunst. Denne gang valgte vi at få insemineret med sæd fra tyren Atle, for at prøve noget andet end David P på hende.

 

8. februar 2013

I lørdags havde vi også besøg af en journalist, som skriver for Landbrug Syd. Se hvad journalisten fik ud af sit besøg hos os.

 

7. februar 2013

Kvien Gunhild P kom fint over sin tre ugers dag.

Kvien Ghita derimod måtte insemineres igen idag. Denne gang med Vesterhaab David P.

 

2. februar 2013

Det blev en supergod åbent hus dag med ca. 150 besøgende. Alt forløb på allerbedste vis. Skriver snarest et indlæg på bloggen om hvad vi oplevede i løbet af dagen.

 

1. februar 2013

Dagen før dagen...

Uha, hvor har vi haft travlt med at gøre klar til forhåbentligt stort rykind i morgen. Har nået det mest væsentlige, men kunne godt lige have brugt en dag eller to mere til ekstra finish.

Vi serverer dejlig limousine-gullaschsuppe til vores gæster.

 

31. januar 2013

Brev fra Aalestrup Avlsstation med veje- og tilvækstdata for Hjalmer:

Vægt v. 260 dage: 455 kg.

Tilvækst i forsøgsperioden indtil videre: 1.486 gram pr dag

Der stod også i brevet, at han havde haft lungebetændelse. Det har helt sikkert hæmmet hans vækst.

 

31. januar 2013

Hartwigs 200 dages vægt beregnet på baggrund af dagens vejning: sølle 263 kg. "Skam dig Hartwigs mor (Else) - du har givet ham alt for lidt mælk".

 

28. januar 2013

Bare 5 dage til åbent hus her på Balløjgården...

Som man har kunnet læse i artiklen i Landbrug Syd i uge 4, så kan man - udover at at se limousiner - også se overvågningskameraer, hvis man besøger Balløjgårdens Limousine. Det er Jesper fra Jysk IT, der demonstrerer hvad vores kameraer kan og giver gode råd om hvor og hvornår man kan bruge hvilke kameraer.  

 

... her ses et udsnit af et overvågningsbillede af nogle dyr i hvile.

 

18. januar 2013

Kvien Ghita insemineret igen efter sin spontane abort. Det blev med sæd fra den franske tyr Vetiver.

Vi spekulerer stadig over, hvorfor to ud af tre kvier har aborteret tidligt i deres drægtighed. Om der har været fejl på fostrene, eller om det skyldes noget udefra kommende? 

 

16. januar 2013

Åbent hus dagen her på Balløjgården rykker nærmere og nærmere. Trods vintervejr giver det forestående rykind nu sommerfugle i maven... Meget skal nås inden d. 2. februar...

Vi håber at mange vil lægge vejen forbi vores beskedne limousinehold. Se plakaten - som vil vise vej hertil.

 

15. januar 2013

Heldigvis også godt nyt:

Køerne Evita, Ella og Cecille erklæret drægtige.

Kvien Gry erklæret drægtig.

 

15. januar 2013

Dårligt nyt: Kvien Gunhild P måtte i dag insemineres på ny. Hun har aborteret uden at vi har opdaget det. Hun var ellers erklæret drægtig. Hun blev insemineret med Vesterhaab David P.

Mere dårlig nyt: Kvien Ghita blev erklæret ikke-drægtig. Hun skulle have været otte uger drægtig. Sikke en skuffelse.

 

3. januar 2013

Det har været vejedag på Aalestrup Avlsstation.

På nettet kunne vi se, at vores Hjalmers startvægt blev 403 kg. Det kan vi kun være tilfredse med, for det er ikke mange limousiner, der starter i forsøg med over 400 kg.

Vi har ingen dagsaktuelle billeder af Hjalmer, men se et par gamle billeder af ham nedenstående:

 

 

Her ses Hjalmer i begyndelsen af november 2012

 

 

Her ses næsten nyfødte Hjalmer sammen med mor Bertha medio maj 2012

 

Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens

Balløjgården