Liva leverede den sidste forårskalv på 8 minutter

Koen Liva fik i dag en tyrekalv efter Grønbjerg Hugoe. Kalven vejede 45 kilo og har fået navnet Balløjgårdens Oliver.

Igen en helt eksemplarisk og meget hurtig kælvning. Liva “dansede” uroligt rundt  i en times tid, måske lidt mere, hvor der hverken var vandkalv eller kalv synlig. Da hun lagde sig og begyndte at presse på, gik der bare 8 minutter, så var kalven født. Det var da en ekspres-kælvning. Holdt øje med hende via staldkameraet.